JAPANSK LIFTING
Ansigtet er vores visitkort og det første et menneske ser når de møder dig.
Stress, sygdom og muskelspændinger kan vises i ansigtet som dybe rynker og hævelser. De fine rynker og linjer kommer oftest af manglende kollagen og elastin. Når vi arbejder med Lifting stimulerer vi kollagen produktionen og dette kan hjælpe med at linjerne langsomt fyldes op igen.
Teknikkerne i lifting er en kombination af akupressur, zoneterapi i ansigtet og en speciel “workout” for musklerne, en slags muskelstimulering samt dræning af de affaldsstoffer vi får frigivet under massagen.
Jeg kombinerer selve lifting behandlingen med både Gua Sha og cupping. Gua Sha er en sten som jeg bruger på halsen og i ansigtet der giver større blodgennemstrømning, fornyet glød, reducerer rynker, mindsker poser over og under øjnene, mindsker væske ophobninger og hjælper til, at din hudtone bliver mere ensartet.
Til ovenstående behandling tilføjes cupping som er en behandling med silikonecupper der øger blodgennemstrømningen i muskler og bindevæv. Der tilføres ilt til cellerne og vigtigst hjælper lymfe systemet med at udskille affaldsstoffer.
Denne behandling er nærmest et kinderæg af velvære og der er synlige resultater allerede ved første behandling.
Jeg anbefaler afsluttende, at der tilkøbes en Angel Light behandling – læs mere her.